Ørentvisten
Ørentvisten kan være en stor plage i især fritidshuse, som de kan invadere i sommermånederne.
Den gør ingen skade, men kan med tangen på bagkroppen "bide", også så det kan mærkes.
En god idé til at holde ørentvisten væk fra huset er at behandle soklen og op under en eventuel yderbeklædning med et langtidsvirkende insektmiddel. Se vores Feriehus-abonnement.
Springhaler
Springhaler ligner lopper, men de er smallere og længere. De holder til i jorden, hvor der er høj fugtighed.
De fleste arter hører hjemme i de øverste jordlag, hvor de kan forekomme i mængder på op til 2 millioner pr. m3.
De kan springe som lopper, og bliver dermed ofte taget for lopper.
Springhaler bider ikke mennesker, men kan give kløefornemmelse, hvis de mases på huden.
Klitorm
Tusindben, som i store mængder kan invadere især feriehuse. De gør ingen skade indendørs, bortset fra det ubehagelige i at se dem kravle hen over gulvet, samt at træde på en om morgenen, når man står ud af sengen.
De største arter har to gule striber ned langs ryggen og bliver 4 - 5 cm lange.
Kaldes også sankthans orm, stålorm m.m.
Igen er behandling af soklen samt det nederste af ydermuren med et langtidsvirkende insektmiddel en rigtig god idé