Hvepse

Gedehams

Gedehamse kaldes meget ofte for hvepse. Hvepse er den betegnelse, som vi benytter almindeligvis. Her i landet har vi 7 forskellige arter af hvepse og de ligner hinanden en del med deres sort-gule tegninger og karakteristiske kropsform. En arbejder-hveps bliver 12-14 mm.

Hvepseboet starter med én dronning, som kommer frem fra vinterdvalen midt i april. Dronningen bygger et kuglerundt bo på størrelse med en valnød indeholdende 10-20 celler til yngel. Dronningen passer selv det første kuld larver, som efter en månedstid er klar til at gå på vingerne og derefter overtager de nye arbejdere arbejdet med at bygge boet større, pusle om larverne og hente føde, imens dronningen koncentrerer sig om at lægge æg. Boet vokser sommeren igennem og kulminerer i august, hvor det kan være større end en fodbold og være hjemsted for flere tusinde hvepse. Der bliver udover arbejdere lavet nye dronninger og nye hanner. De nye dronninger flyver ud og går i vinterhi til næste år. Hannerne dør efter parringen med de nye dronninger, mens arbejderne dør, når kulden kommer. Et hvepsebo genbruges ikke året efter.

Dronninger og arbejdere (hunner med uudviklede kønsorganer), kan stikke med en brod, som er i forbindelse med en giftkirtel. Hvepsens gift er beslægtet med slangegift og stikket kan være ret smertefuldt. Skulle du blive syg af et hvepsestik, skyldes det overfølsomhed for et eller flere af de stoffer, som indgår i giften.

Stor gedehams

Stor gedehams er her i landet den største gedehams – arbejderne kan blive 18-25 mm. Og dronningen kan blive ca. 35 mm. Dens farver er mere afdæmpede end hvepsenes. Farverne på stor gedehams er mørkegul og brunsort.

I levevis minder stor gedehams meget om hvepsen. Dog er stor gedehams også aktive om natten og i modsætning til hvepsene tiltrækkes de ikke af syltetøj og lignende. Da de store gedehamse er så store, bliver deres bo også tilsvarende større. Du kan se et billede af et bo lavet af stor gedehams herunder til højre. Tænk på, at det synlige bo måske kun er halvdelen af boet. Den anden halvdel er inde i udhænget.​

Humlebi

En arbejder-humlebi bliver 15-20 mm. og dronningen bliver noget større. Humlebisamfundet er som gedehamsenes et-årigt, så de nye humlebi-dronninger overvintrer for at komme frem i marts måned søgende efter et sted at starte et nyt bo op. Et humlebi-bo er noget anderledes end et hvepsebo. Størrelsen på et humlebibo ef oftest ca. på størrelse med en knytnæve, hvor de forskellige typer af kamre ligger mere hulter til bulter. Et humlebi-samfund kan bestå af op til 400-500 individer. Det nye bo bygges gerne i forlængelse af tidligere boer, hvilket kan forårsage skade på isoleringen i huse.

Humlebierne er meget vigtige blomsterbestøvere ved frugttræer og frøafgrøder. Hvovedsaglig har vi gavn af humlebierne og oftest generer de ikke os og vi ikke dem, men humlebien kan stikke, hvis den bliver generet tilstrækkeligt.

Honningbi

Honningbien er en af de meget få insektarter, som mennesket har gjort til husdyr. En honningbi bliver 10-12 mm. Deres betydning som blomsterbestøvere er uvurderlig og honningen har i tusindvis af år været eftertragtet. De gamle ægyptere havde bikuber for 5.00 år siden.

Honningbierne lever i højt udviklet organisatorisk samfund og samfundet lever videre år efter år i modsætning til både hvepse, stor gedehams og humlebier. Et honningbi-samfund kan tælle op til 10.000-20.000 individer. Dronningen er den centrale skikkelse og hun producerer op til 2.000 æg om dagen. Arbejderbierne passer larverne, bygger nye celler og henter føde. For at samle et halvt kg. honning har bierne været på 20.000-30.000 indsamlingsture, så de har fløjet rigtig mange kilometer. Når en ny dronning udklækkes vil den gamle dronning udvandre og en del af samfundets individer følger med hende for at grundlægge et nyt samfund et andet sted. Det er som vi kan opleve at en sværm af honningbier, der passerer vores have på vej til at nyt sted at etablere sig. I hvepsegalleriet kan man se en sådan sværm, der har bosat sig i et træ.

Danske_Hospitalsklovne_SPONSORnssmiljo
98 96 53 55
nss@nss-miljoe.dk