​Kontakt os:
98 96 53 55

nss@nss-miljoe.dk

Herkulesmyren

Herkulesmyren er vores største myreart. Der blev første gang skrevet om den for ca. 110 år siden, hvor den blev observeret i Nordsjælland. I Nordjylland skal vi lidt frem i tiden, hvor den første gang blev observeret i skovområdet nord for Ålbæk. I området Skiveren skete der noget omkring 1990. En sommerhusejer observerede, at husets spærkonstruktion var ødelagt. Det var så vidt vides første gang, at herhulesmyren "viste tænder". Senere kom sagen syd for Ålbæk, hvor skaderne blev vist i TV2.

NSS-Miljø kørte rundt til bekymrede husejere og tjekkede, om der var herkulesmyrer i huset. Vi har holdt foredrag i Grundejerforeninger om bekæmpelse af herkulesmyren, dens udseende og dens levevis. Det viste sig, at mange feriehuse - ikke bare i Ålbæk-området, men i hele Vendsyssel - var beskadiget af myren. Parcelhuse i skovområder var også ramt.

Om vi har fået den fjernet fra den danske natur? Nej. Vi skal leve med den og lære at sikre os mod, at den kravler ind i husene. Herunder er beskrevet herkulesmyrens udvikling. Læs det! Det er ret fantastisk.

Herkulesmyrens størrelse

Dronningens længde er mellem 16 og 24 mm. Arbejderens længde er mellem 6 og 14 mm.

Stort hoved med kraftige kindbakker. Kan bide temmelig hårdt.

Visse herkulesmyrer har et mindre hoved. Disse myrer ("løberne") bruges af samfundet til at hente føde.

Arbejderne med det store hoved og meget kraftige kindbakker ("gnaverne") bruges af samfundet til at

gnave nye boer i træ samt bl.a. til at flytte larver, pupper, vingede dronninger og hanner.

Herkulesmyren ses i naturen enkeltvis, mens skovmyren, som den ofte forveksles med, ses i stort antal.

Herkulesmyrens forkrop er, set fra oven, bredest lige bag hovedet og tyndest ved overgang til bagkrop.

Den ligner en bodybuilders ryg, når man ser den ovenfra: Brede skuldre og helt smal der hvor bagkroppen begynder.

Herkulesmyrens udvikling

År 0 (om sommeren):

En ny, vinget dronning bliver befrugtet af en vinget hanmyre.
Hanmyren dør!
Dronningen flyver ud, lander et sted og bider vingerne af sig.

Hun finder et fugtigt stykke træ (fyr eller gran) og gnaver sig ind i det.
Hun lægger evt. allerede om efteråret 10 - 20 æg. Ellers lægges de først næste forår.
Hun får ingen føde, men lever af næringsstofferne i den store bagkrop fra hun forlader "fødehjemmet"

og til de nye myrer, som hun laver det næste år, kan give hende mad.

Hun kan altså leve uden at få tilført føde i mere end 8 måneder!

År 1:

Dronningen passer æggene, som bliver til larver, som senere forpupper sig for til sidst at blive til myrer.

Det tager normalt ca. 2 måneder fra æg til myre.
Når de første myrer er klar, overtager de pasningen af æg, larver og pupper samt dronningen.
Dronningens opgave er herefter at lægge æg.

År 2 - 4:

Myresamfundet kommer op på mellem 200 og 400 myrer.
Beboelsen, hvor dronningen sidder, udvides.
Satellitboer etableres i tørt træværk (evt. i huse).

Der gnaves redepladser i træet, så larver og pupper kan udvikle sig på tørre steder.

År 6 - 10:

Op til 10 satellitboer er etableret rundt om dronningens bo i op til 20 m fra dronningeboet.
Antallet af arbejdere når op på 2 - 3000.
Dronningen begynder at lave nye vingede dronninger og vingede hanner.
Vingede dronninger og vingede hanner forlader boerne i 100-vis.

Orangemyren

En skinnende sort myre med en lidt mere kuglerund bagkrop end havemyren. Ellers ligner de to arter hinanden.

Maser man en orangemyre mellem to fingre afgives en karakteristisk appelsinagtig lugt. En sikker måde at finde ud af, om det er en orangemyre eller ej

Orangemyrens bo ligner en mørkegrå vaskesvamp, som består af en kartonmasse, nærmest ligesom en æggebakke. Den er fremstillet af træsplinter, som tygges sammen med saft og ofte blandes sammen med jord eller isoleringsmaterialer. Orangemyrerne skaber betingelserne for, at en bestemt svamp kan udvikle sig i boet. Det er denne svamp, der giver boet dets stivhed.

Er man tæt ved et orangemyre bo, vil man tydeligt se kolonner af myrer vandre af sted. Går kolonnen gennem græs, vil man kunne se, at græsset er trampet ned. Det betyder mange myrer.

I naturen bygger de gerne boer inde i træer, hvor de simpelthen udhuler træstammen indefra, så kun åreringene står tilbage fuldstændig sorte, som er det blevet brændt af indefra.

Er boet inde i huset, viser billederne i myregalleriet med al tydelighed, hvilke skader orangemyren kan forvolde.

Gul engmyre

Kendes på dens gulbrune farve. I naturen bygges ofte reder i træstubbe, mens de indendørs gerne bygger rede i træværk, som de udhuler og omdanner til en rede.

Reden ligner en grå vaskesvamp, faktisk ligesom orangemyrerne. Omgivelserne holdes fugtige og træværket bliver helt ødelagt. Derfor ser man oftest boerne i hulmuren lige over sokkelstenene.

Bygges reden i hulmursisoleringen opdages dette ofte ved, at man konstaterer en fugtskjold på væggen.

Gul engmyre lever en overvejende underjordisk tilværelse med gangsystemer ud til deres fødekilder under jorden. Man ser dem derfor sjældent i stuerne. Undtagelsen er, når myreboet under huset lukker vingede dronninger og hanner ud. Så kan man opleve dem i tusindvis.

De vingede dronninger er ikke gule, som man skulle tro. De er faktisk sorte med et lille strejf af gult,

hvis man kikker godt efter. Det er altså svært at kende forskel på en alm. sort havemyredronning og en tilsvarende gulengmyre-dronning.

Med hensyn til skader inde i huset, er det det samme som orangemyrer. Se billedgalleriet.

Rød skovmyre

Stor myre med en rødbrun forkrop. Bygger meget store tuer især i skovbryn med beplantninger af gran og fyr.

I naturen ser man ofte stærkt trafikerede "veje" med tusindvis af skovmyrer enten til eller fra tuen.

En myre, som ligner skovmyren til forveksling (Formica pratensis Retz.), bygger tuer, der minder om skovmyrens.

De er dog mere sjuskede og gerne omgivet af højt græs.

Begge arter er god til at flytte dronningen, og dermed hele samfundet, ind i især feriehuse,

hvis f.eks. boet udenfor er truet af fugt (regnfuld forår eller sommer)eller generet af græsslåning.

Disse to arter kan forveksles med herkulesmyren; men se på det brune mellemstykke: mens herkulesmyrens

mellemstykke er smallest bagest ved bagkroppen, har disse to myrearter en talje som en kvinde, dvs. midt på

mellemstykket ses tydeligt en indsnævring.

Sort havemyre

Vores mest almindelige myre. Træffes overalt i naturen, under fliser, langs hussoklen og inde i huset især i køkkenet og badeværelset.

Huse med et myrebo under gulvet ser ofte myrer allerede fra januar måned.

I dette tilfælde ligger myreboet et varmt sted, som f.eks. i forbindelse med gulvvarme eller under et oliefyr.

Faraomyre

En lille lys gullig myre på ca. 2 mm, som lever indendørs i kolonier i mørke hulrum og sprækker et varmt sted. Den foretrækker en temperatur på mellem 27 og 30 grader. Derfor ses den kun indendørs.

Den ses sjældent i Nordjylland.

​Hurtig og effektiv myrebekæmpelse

NSS-Miljø yder miljøvenlig insektbekæmpelse​.

Kontakt os

- så er hjælpen på vej​

Ring på telefon: 98 96 53 55

E-mail: nss@nss-miljoe.dk​​

Firmainformation

NSS-Miljø

CVR: 13065438​

Kontakt os​

​Telefon: 98 96 53 55 

E-mail: nss@nss-miljoe.dk

​Her ligger vi

Bøgstedvej 277

9800 Hjørring​

​​​​Sponsor for: