Nss-Miljø

Andre skadedyr

 

   Hunde- og kattelopper
Kan leve i månedsvis af menneskeblod, men ikke formere sig. Når der ingen bevægelse er i et loppe-angrebet hus, går udviklingen af lopper næsten helt i stå. Kommer man derefter, f.eks. efter 2 måneder, ind i huset, vil ens bevægelse aktivere - eller vække - lopperne. Ved bekæmpelse bør hele huset behandles.

 

Springhaler
Springhaler holder til, hvor der er høj fugtighed. De fleste arter hører hjemme i de øverste jordlag, hvor de kan forekomme i mængder på op til 2 millioner pr. m3. De kan vandre i ind i huse i store mængder.
Kan springe som lopper, og bliver dermed ofte taget for lopper. Springhaler bider ikke mennesker, men kan give kløefornemmelse, hvis de mases på huden.


Klitorm
Tusindben, som i store mængder kan invadere især feriehuse. Gør ingen skade indendørs, bortset fra det ubehagelige i at træde på en. De største arter har to gule striber ned langs ryggen og bliver 4 - 5 cm lange. Kaldes også sankthans orm, stålorm m.m.
 
Bænkebider
Krebsdyr, der ånder ved gæller. Gællerne er dækket af en tynd vandhinde. Derfor skal bænkebideren opholde sig fugtige steder for at kunne fungere. Altså er tilstedeværelsen af bænkebidere indendørs et fugtproblem.

Skovkakerlak
Findes ude især i skove og på heder. De flyver udmærket. Det vil oftest være i fritidshuse, man ser dem.
 

                         Bøgstedvej 277 • Astrup • 9800 Hjørring • Tlf.: 98 96 53 55 • E-mail: nss@nss-miljoe.dk