Herkulesmyren og andet godt fra naturen

Herkulesmyrens udbredelse
Herkulesmyren har i dag bredt sig til hele Vendsyssel samt Jylland nord for linien Blåvand - Århus. Den spreder sig sydover. Derudover er den i Nordsjælland samt i Marielyst / Botø sommerhusområde på Falster. Der ses på disse steder ingen umiddelbar udbredelse.
Herkulesmyrens størrelse                                                                         Dronningens længde er mellem 16 og 24 mm. Arbejderens længde er mellem 6 og 14 mm.
• Stort hoved med kraftige kindbakker. Kan bide temmelig hårdt.
• Visse herkulesmyrer har et mindre hoved. Disse myrer ("løberne") bruges  af samfundet til at hente føde.
• Arbejderne med det store hoved og meget kraftige kindbakker ("gnaverne") bruges af samfundet til at gnave nye boer i træ samt bl.a. til at flytte larver, pupper, vingede dronninger og hanner.
• Herkulesmyren ses i naturen enkeltvis, mens skovmyren, som den ofte forveksles med, ses i stort antal.
• Herkulesmyrens forkrop er, set fra oven, bredest lige bag hovedet og tyndest ved overgang til bagkrop.
• Ligner en bodybuilders overkrop set bagfra.
Herkulesmyrens udvikling
År 0 (om sommeren):En ny, vinget dronning bliver befrugtet af en vinget hanmyre.
Hanmyren dør!
Dronningen flyver ud, lander et sted og bider vingerne af sig. Hun finder et fugtigt stykke træ (fyr eller gran) og gnaver sig ind i det.
Hun lægger evt. allerede om efteråret 10 - 20 æg. Ellers lægges de først næste forår.
Hun får ingen føde, men lever af næringsstofferne i den store bagkrop fra hun forlader "fødehjemmet" og til de nye myrer, som hun laver det næste år, kan give hende mad.                                                                           Hun kan altså leve uden at få tilført føde i mere end 8 måneder!
År 1:
Dronningen passer æggene, som bliver til larver som senere forpupper sig for til sidst at blive til myrer.
Det tager normalt ca. 2 måneder fra æg til myre.
Når de første myrer er klar, overtager de pasningen af æg, larver og pupper samt dronningen.
Dronningens opgave er herefter at lægge æg.

År 2 - 4:
Myresamfundet kommer op på mellem 200 og 400 myrer.
Beboelsen, hvor dronningen sidder, udvides.
Satellitboer etableres i tørt træværk (evt. i huse). Der gnaves redepladser i træet, så larver og pupper kan udvikle sig på tørre steder.

 

                                  
 År 6 - 10:
Op til 10 satellitboer er etableret rundt om dronningens bo i op til 20 m fra dronningeboet.
Antallet af arbejdere når op på 2 - 3000.
Dronningen begynder at lave nye vingede dronninger og vingede hanner.
Vingede dronninger og vingede hanner forlader boerne i 100-vis.
Bekæmpelse: Insektforsikring feriehuse                                                    
  

Orangemyre
Skinnende sort myre med et bredt hoved. Afgiver en karakteristisk appelsinskræl-lugt når den mases i hånden. Orangemyrens bo ligner en mørkegrå vaskesvamp, som består af en kartonmasse, fremstillet af træmasse og et sekret fra kindbakkekirtlerne. Myrerne skaber betingelserne for, at en bestemt svamp kan udvikle sig i boet. Denne svamp giver materialet dets stabile karakter.

 

Orangemyren kan, hvis boet ligger i forbindelse med træværk inde i et hus, forvolde skade på træværket. De skaber et fugtigt miljø, så træet rådner, så de kan gnave direkte i det. I en hulmur ødelægger orangemyrens bo fuldstændig isoleringen.

  

Gul engmyre
Kendes på dens gulbrune farve. I naturen bygges ofte reder i træstubbe, mens de indendørs gerne bygger rede i træværk, som de udhuler og omdanner til en rede. Reden ligner en grå vaskesvamp. Omgivelserne holdes fugtige og træværket bliver helt ødelagt. Bygges rede i hulmursisoleringen opdages dette ofte ved at man konstaterer en fugtskjold på væggen.                                                                                                                 Gul engmyre lever en overvejende underjordisk tilværelse med gangsystemer ud til deres fødekilder under jorden. Man ser dem derfor sjældent oppe i stuerne. Undtagelsen er, når myreboet under huset lukker vingede dronninger og  hanner ud. Så kan man opleve dem i tusindvis. De vingede dronninger er ikke ikke gule, som man skulle tro. De er faktisk sorte med et lille strejf af gult, hvis man kikker godt efter. Det er altså svært at kende forskel på en alm. sort havemyredronning og en tilsvarende gulengmyre-dronning.                            Med hensyn til skader inde i huset, er det det samme som orangemyrer.                                        


Rød skovmyre
Stor myre med en rødbrun forkrop. Bygger meget store tuer især i skovbryn med beplantninger af gran og fyr. I naturen ser man ofte stærkt trafikerede "veje" med tusindvis af skovmyrer enten til eller fra tuen.                   En myre, der ligner skovmyren til forveksling (Formica pratensis Retz.) bygger tuer der minder om skovmyrens. De er dog mere sjuskede og gerne omgivet af højt græs. Denne art er god til at flytte dronningen, og dermed hele samfundet, ind i især feriehuse, hvis f.eks. boet udenfor er truet af fugt (regnfuld forår eller sommer). Se bill. ovenfor.
Sort havemyre
Vores mest almindelige myre. Træffes overalt i naturen, under fliser, langs hussoklen og inde i huset især i køkkenet og badeværelset.                                                                                                                               Huse med et myrebo under gulvet ser ofte myrer allerede fra januar måned. I dette tilfælde ligger myreboet et varmt sted, som f.eks. i forbindelse med gulvvarme eller under et oliefyr
Faraomyre
Myre, som lever indendørs. Farven er næsten gennemsigtig gul og størrelsen på arbejderne er ca. 2 mm.

 

Ørentvisten
Ørentvisten kan være en stor plage i især fritidshuse, som de kan invadere i sommermånederne.
Den gør ingen skade, men kan med tangen på bagkroppen "bide", også så det kan mærkes.

Hunde- og kattelopper
Kan leve i månedsvis af menneskeblod, men ikke formere sig. Når der ingen bevægelse er i et loppe-angrebet hus, går udviklingen af lopper næsten helt i stå. Kommer man derefter, f.eks. efter 2 måneder, ind i huset, vil ens bevægelse aktivere - eller vække - lopperne.
Ved bekæmpelse bør hele huset behandles.

Springhaler
Springhaler holder til, hvor der er høj fugtighed. De fleste arter hører hjemme i de øverste jordlag, hvor de kan forekomme i mængder på op til 2 millioner pr. m3. De kan vandre i ind i huse i store mængder.
Kan springe som lopper, og bliver dermed ofte taget for lopper. Springhaler bider ikke mennesker, men kan give kløefornemmelse, hvis de mases på huden.

Klitorm
Tusindben, som i store mængder kan invadere især feriehuse. Gør ingen skade indendørs, bortset fra det ubehagelige i at træde på en. De største arter har to gule striber ned langs ryggen og bliver 4 - 5 cm lange. Kaldes også sankthans orm, stålorm m.m.

Bænkebider
Krebsdyr, der ånder ved gæller. Gællerne er dækket af en tynd vandhinde. Derfor skal bænkebideren opholde sig fugtige steder for at kunne fungere. Altså er tilstedeværelsen af bænkebidere indendørs et fugtproblem.

Skovkakerlak
Findes ude især i skove og på heder. De flyver udmærket. Det vil oftest være i fritidshuse, man ser dem.