Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev her.
Tidligere nyhedsbrev:
Rottebekæmpelsen i Danmark
Hold øje med rotterne – og med bekæmpelsen.
Vidste De, at vi i Danmark har 2 rottearter? Vi har den brune rotte og husrotten. Den brune rotte er den største (200 – 400 g. som voksen) mens husrotten vejer 100 – 200 g. som voksen.
Den brune rotte er den mest udbredte i dag, så den beskæftiger vi os med.
Andre interessante oplysninger:
- Fortænderne vokser hele dens liv med ca. 2,7 mm. om ugen. Det vil sige ca. 14 cm. om året. Den sliber hele tiden tænderne mod hinanden for at holde dem skarpe og holde dem i den rigtige længde.
- Rotter kan gnave i kalksten, mursten, aluminium, zink, bly og plast.
- Den kan skubbe afløbsriste, der vejer 1,2 kg.
- Den kan springe op til 0,75 meter i højden.
- Den kan blive op til 1,5 år gammel. De fleste bliver dog ikke mere end 1 år.
- Den er meget mistroisk over for alt nyt og kan forbinde virkning med årsag. Har den forsigtigt smagt på noget nyt, f.eks. gift, der giver ubehagelige symptomer inden for 6 – 7 timer, rører den aldrig det mere. Det er derfor giften først skal virke på rotten efter de 7 timer.
- En hunrotte får i gennemsnit 5-6 kuld unger i deres levetid. Forsøg har vist, at det i praksis bliver til 862 rotter på bare et år.
- Det er praktisk umuligt at udrydde rottebestanden i Danmark. Kun ved en effektiv rottebekæmpelse kan vi formindske bestanden.
- I dag formindskes bestanden ikke! Den stiger!!
Så ved vi ligesom, hvad vi er oppe imod, ikke.
Loven.
I Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse), finder vi i §17 og §18 oplysningerne om rottebekæmpelse.
§ 17 starter med at
”Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelse af en effektiv rottebekæmpelse”
mens § 18 handler om, at kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyrer af borgerne til at foretage rottebekæmpelsen.
Hurra, så kan vi bare betale os fra det og læne os tilbage og sige: Det sørger kommunen for!?
Niks!
”Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, er ansvarlig for, at dette straks anmeldes til kommunalbestyrelsen”.
Nåh ja. For at foretage en effektiv bekæmpelse, skal kommunalbestyrelsen selvfølgelig have at vide, hvor rotterne er. Det er derfor, vores meldepligt er så vigtig.
Hvorfor så mange rotter
Der er altså kun to grunde til, at rottebestanden i Danmark ikke reduceres:
1. Vi borgere er for dårlige til at melde, når vi ser rotter
2. Kommunalbestyrelsen er ikke deres ansvar bevidst.
Med hensyn til pkt. 1 skal vi borgere med andre ord huske, at vi rent faktisk har pligt til at meddele kommunalbestyrelsen, når vi ser rotter.
Det kan man gøre ved at ringe til kommunekontoret og bede om at tale med den ansvarlige for rottebekæmpelsen.
Kommunens ansvar.
Byzoner:
Langt de fleste kommuner har egne, uddannede medarbejdere til at sørge for rottebekæmpelsen i byzonerne. Her skal ifølge loven som hovedregel ikke føres et regelmæssigt tilsyn, mens der kun skal foretages rottebekæmpelse efter anmeldelse.
Landdistrikter.
”Kommunalbestyrelsen skal lade alle faste ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme i byzone undersøge for rotter to gange årligt og efter anmeldelse”.
De fleste kommuner har udliciteret dette arbejde til private skadedyrsfirmaer.
Men det er stadig kommunalbestyrelsens ansvar!
Derfor er det selvfølgelig kommunalbestyrelsens ansvar, at det private skadedyrsfirma i forbindelse med bekæmpelse eller det halvårlige eftersyn i landdistrikterne efterlever de regler, som standardkontrakten bl.a. foreskriver:
- At gennemgå ejendommen om muligt i følgeskab med grundejeren.
- At skriftligt notere fundne fødemuligheder eller gemmesteder for rotter. Kopi af dette afleveres til grundejer. Rottebekæmperen skal samtidig informere grundejeren om bekæmpelse og forebyggelse af rotter.
- At der altid skal anvendes foderkasser i de tilfælde, hvor giften udlægges i områder, hvor mennesker og dyr færdes.
- At stille med de fornødne mængder fælder, foderkasser og godkendte bekæmpelsesmidler.
- At føre kontrolbog med alle besøgte ejendommes rottemæssige tilstand på besøgstidspunktet.
- At indsamle eventuelt døde rotter og giftrester efter endt bekæmpelse.
Det er selvfølgeligt klart, at alt dette koster penge. Det er derfor, at kommunalbestyrelsen kan opkræve et gebyr ved hver borger til at dække de omkostninger. Dette beløb trækkes over ejendomsskatten og koster måske 37 kr. om året – altså pr. husstand.
Katastrofen
Vi har mange skadedyrsfirmaer i Danmark, som gerne vil lave en kontrakt med kommuner om at foretage den kommunale skadedyrsbekæmpelse.
Og når der er mange om budet, må man sænke prisen for at få kontrakten!
Vil man være mere sikker på at få kontrakten, sænker man prisen meget!
Og så kommer katastrofen:
Kommunalbestyrelsen tager det billigste, for så sparer man jo penge på det kommunale budget!!
Kommunalbestyrelsen glemmer altså én væsentlig ting:
At det er dem, der har ansvaret for, at bekæmpelsen foretages efter loven!
Katastrofen er, at de har købt et produkt (rottebekæmpelse) som skadedyrsfirmaet – hvis det skulle laves efter loven – ikke kan udføre til den pris, som kontrakten giver dem.
Og jeg gad nok se det firma, som underskriver en kontrakt, der med sikkerhed giver dem et stort underskud.
Altså må loven omgås. Og det bliver den, desværre.
- Man inspicerer ikke alle ejendomme ved det halvårlige eftersyn. Man afleverer bare en besøgsseddel, der viser at rottebekæmperen har været der.
- Giften udlægges ikke i foderkasser. Vil grundejeren have det, må han selv betale for dem, helst i form af en kontrakt om opstilling af sikringsbokse med skadedyrsfirmaet. Pris: min. 2.700 kr. årligt.
- Ved anmeldelse om rotter ved en ejendom følges der ikke ordentlig op på bekæmpelsen ved stadige udlægninger af gift, indtil der ikke spises mere. En bekæmpelse af rotter ved en ejendom kan nemt kræve mere end 3 besøg af skadedyrsbekæmperen.
Påstand:
En rottebekæmpelse efter lovens bogstav i et landdistrikt med 1.500 landejendomme kan ikke gøres for under 200.000 kr. om året, hvis firmaet ikke skal lide et tab:
- 2 x 1.500 halvårlige besøg á 20 min. = 1000 timer á 120,- kr………….. 120.000,- kr.
- 200 udkald ved konstatering af rotter (rotteanmeldelse) á 1 time.…… 24.000,- kr.
- Indkøb af gift og foderkasser……………………………………………...20.000,- kr.
Vi har beregnet 20 minutter pr. besøg, som dækker udstigning af bilen, ringe på døren, inspicere rundt om hele ejendommen, udfylde kontrolbog og besøgsseddel, lægge besøgsseddel i postkassen (hvis ingen er hjemme) samt køre til den næste ejendom.
I den ene time pr. bekæmpelse af rotter ved udkald er inkluderet de gange, hvor skadedyrsbekæmperen umiddelbart kan se, at det ikke er rotter, men f.eks. halsbåndmus (den er meget stor og kan forveksles med en ung rotte) eller mosegrise (laver huller i jorden).
Derudover:
- Administrationsudgifter
- Arbejdsskadeforsikring til medarbejder
- Medarbejders kørselsudgifter. ATP og feriepenge ligger i lønnen på 120,- kr.
Faktum:
Det bliver i en kommune gjort for 70.000 kr!!!
Er der noget at sige til, at rotterne trives godt?
Til sidst nogle spørgsmål – og vores svar:
- Ved kommunalbestyrelsen, hvad det koster at lave en rottebekæmpelse efter lovens bogstav?
Det burde de, idet det er deres ansvar. Om ikke andet kan de bruge ovennævnte udregning som en vejledning. - Kan vi få kommunalbestyrelsen til at indse, at det er nødvendigt at betale, hvad det koster, for at få en effektiv rottebekæmpelse?
Det kræver, at kommunalbestyrelsen indser, at det er dem, der har det fulde ansvar. Samt at de får øjnene op for, at det ikke koster ret meget ekstra pr. husstand at få den effektive bekæmpelse. Det drejer sig måske om 50 kr. ekstra – om året. Men tør lokalpolitikerne fortælle vælgerne, at det er nødvendigt at hæve skatten for at minimere rottebestanden (som vælgerne generelt ikke generes af) - Vil skadedyrsfirmaerne så udføre rottebekæmpelsen effektivt?
Ja, for så skal de ikke konkurrere på prisen, men på kvaliteten af arbejdet.
Med venlig hilsen,
Peter Ussing